Lad børnene selv klare sig
Lad nu bare børnene, lyder et gammelt ordsprog. Og det handler i høj grad også om at lade dem gå selv, selv hælde mælk op, selv tage tøj på og meget mere. De kan nemlig meget mere, end deres forældre tror -og de udvikler både krop og hjerne ved at gøre tingene selv.
af CLAUS THORHAUGE Dagbladenes Bureau
Da vi for nogle år siden fik det første barn, ville min kone ikke have en klapvogn. Som nybagt småbarnsfar fattede jeg ikke en brik. Alle de andre forældre havde klapvogn til poderne. Hvorfor skulle vi ikke have det?
Men det var faktisk en rigtig klog beslutning, har jeg siden erfaret. Børnene skal nemlig selv lære at gøre tingene – også at flytte sig fra sted til sted.
– Det kan i nogle tilfælde være en rigtig god ide at lade klapvognen blive hjemme. Det er faktisk en foræring, at barnet oplever sig selv og sin omverden – og den naturlige fysiske træthed, der kommer til, siger børnefysioterapeut Christina Haansbæk og tilføjer:
– Vi gør vores børn en kæmpe tjeneste, når vi fra de er helt små stimulerer dem motorisk. At de lærer deres krop og dets styrke at kende. At de lærer deres krops grænser og begrænsninger at kende.
Foruden at være fysioterapeut med speciale i børn er Christina Haansbæk også uddannet idrætslærer og mor til tre. Og har aldrig selv har ejet en klapvogn.
Hader løftede pegefingre
Men selv om Christina Haansbæk meget gerne vil opfordre forældre til selv at lade deres børn tage tøj på, selv hælde mælk på havregrynene og både i bogstavelig og overført betydning lade »børnene gå selv,« så er det langtfra en formaning.
– Jeg hader bare løftede pegefingre, fordi folk gør det så godt, de kan. Jeg vil meget hellere opmuntre til at fortælle om de gode sider. Det er jo lige for næsen af os. Det behøver ikke være så besværligt, det er bare en anden måde at tænke på, forklarer fysioterapeuten og tilføjer:
– Som forælder får du en masse godt ud af det ved at lade børnene klare sig selv. De får mere selvtillid, de udvikler sig motorisk og du får selv mere tid og overskud, fordi du ikke selv skal løse opgaven for dem.
Hun bakkes op af al den forskning, der blandt andet ligger bag den nye skolereform, der også er lagt an for at børnene skal røre sig noget mere.
– Ikke bare selvtillid, men også bedre indlæring og sociale kompetencer er nogle af gevinsterne ved at lade børnene røre sig.
Tøjbaner gennem stuerne
Lige siden hendes egne børn var helt små, har Christina Haansbæk blandt andet lavet tøjbaner til sine børn.
– Det er sådan en lang slange med tøj gennem huset. Så har de selv taget tøjet på fra en ende af. De synes det er sjovt, og jeg har aldrig haft problemer med, at de selv skulle tage tøj på, griner hun i telefonen.
Christina Haansbæk er helt overbevist om, at forældrene selv kan se, når deres børn er klar til at løse opgaverne selv. Men mange af os har oplevet, at tålmodigheden slipper op, når arvingen for 27. gang ikke kan få skoene på eller binde sit snørebånd.
– Så må man bare give sig selv og børnene tiden til det. Den er godt givet ud på den lange bane, siger hun og peger på, at forældre ofte mister tålmodigheden, fordi de er presset af nogle andre faktorer.
– Det tager lang tid at lære at kravle, at gå, bruge en gaffel og tage sit tøj på. Det er der, man skal være der for sit barn, siger Christina Haansbæk.
Tidsspilde og mælkesøer
Udover tid og tålmodighed kræver det nogle gange svineri og mælkesøer på spisebordet at lære børnene selv at hælde op i deres glas – eller mad på dugen, når de skal lære at skære kødet i stykker.
– Nogle gange ser det også mærkeligt ud, når de selv vælger tøj fra hylderne og tager det på. Ligesom de slår sig og får skrammer og plaster over det hele. Det kan være svært for nogle forældre at vænne sig til. Men det kan man sagtens, siger børnefysioterapeuten.
Christina Haansbæk møder ofte børn i sin praksis, der ikke har haft mulighed for at vise, hvad de selv kan.
– Der er rigtig mange børn, der er motorisk ubrugte. De er simpelthen ikke blevet udfordret og stimuleret – fået muligheden for at bruge deres egen krop, siger hun.
Hverdag er den bedste skole
Igen understreger fysioterapeuten, at hun ikke står med en løftet pegefinger. Det er en opfordring til et andet tankesæt. Derfor tager hun også i sin egen praksis som børneterapeut på fysioterapitilbørn.dk ofte ud til familierne og hjælper dem med at komme i gang.
– Det skal være konkret og foregå i dagligdagen. Det skal ikke været noget med, at de skal hjem og lave den eller den øvelse. Det kan man ikke bruge, når det handler om børn, siger Christina Haansbæk og forklarer:
– Det er der alt sammen og lettilgængeligt i hverdagen. Så er der en trappe, en bold, trampolin eller en gammel madras. Brug omgivelserne og hverdagens udfordringer, så rykker det.
Mange forældre tænker på gymnastiktimen i skolen, idrætsforeningen eller boldklubben om eftermiddagen, når det handler om at røre sig. Det er helt forkert ifølge børnefysioterapeuten.
– Motorisk stimulation handler ikke udelukkende om vi skal drøne rundt fra motorikhold til børneyoga og videre til mor/barn gymnastik. Det er i langt højere grad alt det der er lige for næsen af os. I stedet for at den fysiske træning er skemasat som en fritidsaktiviteter om eftermiddagen, så sæt i stedet et kvarter mere af om morgenen til at lære hverdagens små udfordringer, siger Christina Haansbæk.
Det begynder i det små
Hun peger på, at det begynder meget tidligt og i det helt små. – Selv en lille fyr på et år kan selv samle sine klodser op og putte dem i kassen. Det er sjovt at gøre sammen, siger hun.
Lad mig så lige indskyde, at vi i min lille familie købte en bærestol til småbørn i stedet for en klapvogn. For nogle gange, så har man bare trætte børn, der ikke gider gå mere – og nogle gange skal både børn og forældre videre i teksten.
– En klapvogn er også bare praktisk, hvis man skal fra A til B – og når barnet er træt. Det skal give mening at lade klapvognen blive hjemme. Så må børnene blive naturligt trætte – og holde pause undervejs, medgiver børnefysioterapeuten.
– Andre gange har man mere tid og overskud og kan holde en pause, når barnet er træt. Ellers må man jo bære det sidste stykke.
