MORO-REFLEKS
MORO-REFLEKS
MORO-REFLEKS & SØVN Du har gået rundt længe med din grædende baby tæt i favnen, som nu endelig er faldet til ro. Du skal til at liste baby fra din varme omsluttende favn ned i vuggen. Netop som du begynder at løsne dit greb og starte den nedadgående bevægelse mod sengen, græder baby hjerteskærende igen.
Du har med stor sandsynlig fået aktiveret MORO-REFLEKSEN.
Moro-refleksen er en medfødt refleks som aftager ved 3-6 mdr. alderen. Refleksen aktiveres ved pludselige bevægelser primært med spædbarnets hoved, ved høje lyde eller pludselig uventet berøring.
Spædbarnets reaktion på de stimuli er, at føre armene ud til siderne og strække fingrene for derefter at føre armene tilbage ind foran kroppen mens fingrene bøjes igen. Præcist som hvis du forestiller dig, at baby er ved at glide ud af din favn og instinktivt bliver forskrækket, gør sig bred for at nemmere kunne gribes af dig, griber fat i dig og trække sig op. Man mener således at moro-refleksen er et overlevelsesinstinkt der holder baby tæt på mor eller far.
Hos nogle spædbørn er refleksen meget aktiv og udløses meget nemt. Her vil bevægelser som barnet laver om natten i søvne kunne aktivere moro-refleksen og dermed vække eller forstyrre barnet.
Nu tænker du nok hvordan det er muligt at få din baby listet fra favn til vugge uden at aktivere mororefleksen og dermed undgå endnu en omgang gråd og trøsten.
Her er nogle forslag:
– undgå kun at understøtte baby om nakken og på numsen når du skal lægge det fra dig
– forsøg at lave den mindst mulige stejle bevægelse nedad mod sengen
– hold baby lidt sideliggende mens du lægger baby ned
– sørg for at særligt hovedet lægges forsigtigt ned på underlaget
– svøb din baby
Hvis du har andre forslag som du har god erfaring med så skriv meget gerne en kommentar til glæde for andre.
Som beskrevet kan moro-refleksen hos nogen babyer være overaktiv. Hos større børn kan det være tegn på at refleksen ikke er velintegreret, hvis barnet f.eks. ikke bryder sig om at læne sig baglæns og få hovedet nedad.
