Ryesgade 86, 2100 Kbh Ø
+45 26 67 38 56
info@fysioterapitilborn.dk

Severs sygdom

Severs sygdom

Severs sygdom

“Længerevarende hælsmerter hos dit barn kan, udover at være temmelig generende, være årsag til at dit ellers så aktive barn pludselig bliver inaktiv. Hvis hælen gør ondt hver gang man løber og hopper så stopper man hurtigt med det.”

 

Har du et fysisk aktivt barn i alderen 7-14 år med uforklarlige hælsmerter så kan der være tale om tilstanden Severs sygdom. 

Smerterne sidder typisk på hver side af hælbenet og forværres ved fysisk aktivitet. Hos nogen forværres smerterne desuden når man går på hæle. Det kan være begge hæle eller blot den ene der er ramt.

Hos nogen kommer og går smerterne over en periode og hos andre er den mere vedvarende.

Smerterne kommer fra irritation i vækstzonen i hælbenet. Vækstzonen er blød i forhold til resten af knoglen og kan derfor lettere blive påvirket ved hop og løb samt belastninger fra træk i muskeltilhæftninger på hælbenet. 

Barnet kan fortsætte med at være fysisk aktiv i det omfang smerterne tillader det. Det kan være en god  ide at holde en pause med de aktiviteter der udløser smerterne, men man skader ikke kroppen ved at fortsætte sin sport.

Nogen har gavn af indlæg der aflaster hælen og andre oplever smerterlindring ved øvelser for lægge og fødder.

Typisk vil smerterne forsvinde fuldstændig i takt med at hælbenet stopper med at vokse, hvilket vil være ved 15-16 års alderen.

Du kan selv screene for om dit barn kan have Severs sygdom. Umiddelbart efter træning tjekkes følgende:

  • Tryk på hver side af hælbenet
  • Lad dit barn gå på hælen

Udløser ovenstående smerte kan der være tale om Severs sygdom.

Ønsker du en professionel vurdering af dit barns hælsmerter kan du kontakte Fysioterapitilbørn.dk og bestille tid til undersøgelse.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/laeg-ankel-og-fod/apofysitis-calcanei/