Kropsligt Samspil
– vejledning i sanser, bevægelse og tilknytning.
Et nænsomt og fagligt funderet vejledningsforløb til forældre med spædbørn.
Kropsligt Samspil er et individuelt, praksisnært vejledningsforløb. Det er til jer, der ønsker mere ro i hverdagen ved at understøtte jeres spædbarns naturlige udvikling og opnå større forståelse for barnets signaler og behov.
Hvem henvender forløbet sig til:
Forløbet henvender sig til alle forældre med spædbørn i alderen 0-4 mdr., og særligt hvis:
– barnet er uroligt og svært at trøste
– det har været en svær graviditet eller fødsel
– I som forældre er usikre på barnets signaler
– barnet er for tidligt født
– barnet har haft lav fødselsvægt
– I ønsker tidlig støtte i samspil og relation
– der er psykisk sårbarhed hos forældre
Hvordan foregår et forløb:
I de første måneder kommunikerer spædbørn gennem små og store kropslige signaler: bevægelse, mimik, gråd, sitren, smasken, øjenkontakt.
Mange forældre kan i den første tid være i tvivl om, hvad deres barn har brug for – om gråden skyldes uro eller træthed, hvordan søvnen bedst støttes, om barnet bliver for meget eller for lidt stimuleret, eller hvordan man mest nænsomt kan trøste og skabe ro.
I Kropsligt Samspil arbejder vi med at forstå barnets signaler – om der er behov for kontakt, for pause eller for støtte. Samtidig arbejder vi med at understøtte en god naturlig udvikling ved at stimulere barnets sanser.
Under sessionerne bliver I guidet i konkrete måder at holde, bevæge og være i kontakt med jeres barn på. Vi øver os sammen, mens vi følger barnets signaler.
I forløbet arbejder vi konkret med:
– observation af barnet
– stemme og tale
– øjenkontakt
– berøring af hoved, krop, arme og ben
– bevægelse og vuggen
I får konkrete øvelser og redskaber med hjem, som kan integreres i hverdagen.
Det praktiske:
Varighed:
60 minutter pr. session
Sted:
FysioterapiTilBørn.dk, Ryesgade 86, 2100 København Ø.
Det er også muligt at booke forløbet i hjemmet – kontakt da gerne klinikken.
Pris:
Forløb à 3 gange: kr. 2950,-
Forløbet anbefales som et 3-sessions forløb for at skabe forankring i hverdagen.
Booking:
Du er velkommen til at booke en tid online HER eller skrive til info@fysioterapitilborn.dk.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et forløb er det rigtige for jer, er du altid velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende samtale.
Den faglige tilgang:
Kropsligt Samspil tager udgangspunkt i viden om spædbørns sanser, regulering og tidlige relationer. Forløbet er inspireret af udviklingspsykologisk og sansemotorisk forskning, bl.a. Susan Hart, Rosemary White-Traut og A. Jean Ayres. I praksis betyder det en rolig og nænsom vejledning, hvor vi følger barnets signaler og støtter jer som forældre.
Forløbet varetages af Christina Haansbæk – børnefysioterapeut og familieterapeut.