Ryesgade 86, 2100 Kbh Ø
+45 26 67 38 56
info@fysioterapitilborn.dk

Motorisk udvikling

Motorisk udvikling handler om, hvordan barnet gradvist lærer at bruge og kontrollere sin krop. Det omfatter blandt andet at trille, sidde, kravle, gå, løbe, hoppe og holde balancen. Barnets motorik har stor betydning for, hvordan det udforsker verden, leger og deltager i hverdagens aktiviteter.

Børn udvikler sig i forskelligt tempo, men nogle gange kan det være svært at vurdere, om barnets motoriske udvikling følger den forventede udvikling, eller om der er noget, der kræver ekstra opmærksomhed.

I kan her få hjælp til at undersøge jeres barns motoriske udvikling, få en vurdering af barnets styrker og eventuelle udfordringer samt få konkrete råd og øvelser til, hvordan I kan støtte og stimulere jeres barns motorik gennem leg og aktiviteter i hverdagen.